Ernæringsterapi

Optimal individuel ernæring

Livsglæde og balance

 

“Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin”
Hippokrates

Ernæringsterapi

Hvad er ernæringsterapi

Ernæringsterapi er en holistisk behandlingsform, der tager udgangspunkt i hvert enkelt menneskes krop og i kroppen som helhed.

Ernæringsterapeuten søger at finde de underliggende årsager til kroppens ubalance, fremfor at fokusere på symptomerne alene.

Ernæringsterapi baserer sig på principperne for funktionel medicin, der har eksistereret siden 1980’erne, og som i dag anvendes af en hastigt voksende skare af forskere og læger, navnlig i USA.

The Institute for Functional Medicine  (IFM)

Principperne i ernæringsterapi

  • Behandlingen bygger på individuelle, skræddersyede planer. Vi er alle forskellige – både biokemisk, genetisk og hvad angår de miljømæssige påvirkninger, vi udsættes for.
  • Kosten anvendes som ”medicin” til at balancere, genoprette og reparere ubalancerne i kroppen. Eksempelvis kan fordøjelsesproblemer være den underliggende årsag til symptomer helt andre steder i kroppen og vise sig som hovedpine, gigt, allergier, manglende livskraft og energi.
  • Komplekse forhold vurderes, herunder evnen til at fordøje maden, optagelse af næringsstoffer, tarmflora, fødevarereaktioner, afgiftningsproblematikker.
  • Livsglæde og psykisk velvære spiller en væsentlig rolle i forhold til kroppens funktionsevne.
  • Faktorer som søvn, stress, vaner, afhængigheder, sociale relationer inddrages ligeledes. 

Hvad kan jeg hjælpe dig med

  • Kost og livsstilsændringer for hele familien
  • Træthed, manglende energi og livskraft, stress
  • Fordøjelsesproblemer, herunder forstoppelse, diarré, oppustethed, smerter
  • Allergier
  • Hormonubalancer, såsom menstruationsproblemer og overgangsalderens gener
  • Hovedpine, migræne
  • Hudproblemer, herunder eksem og akne
  • Gigtsygdomme
  • Overvægt

 

Ovenstående er blot eksempler, så kontakt mig endelig for en uforpligtende snak, hvis ikke du kan finde dig selv i ovenstående.

Titlen ”ernæringsterapeut” er ikke beskyttet, men betegnelsen ”ernæringsterapeut DET” er et kvalitetsmærke, der angiver, at jeg som medlem af foreningen DET – Danske Ernæringsterapeuter (DET), lever op til bestemte krav vedrørende uddannelse og løbende ajourføring.

“One cannot think well, love well, sleep well, if one has not dined well.”

Virginia Woolf

1:1 konsultation

Hvordan foregår konsultationerne

En 1:1 konsultation med personlig samtale og vejledning om kost og livsstilsændringer efter dine individuelle behov.

Som ernæringsterapeut ønsker jeg at give dig en helhedsorienteret forklaring på dine symptomer, og derfor vil jeg forud for første konsultation bede dig om at udfylde et spørgeskema og foretage en kostregistrering over 3 dage. Psykisk velvære har ligeledes indflydelse på kroppens funktion, hvorfor dette aspekt også inddrages i behandlingsstrategien.

På baggrund af dine svar, kostregisteringen samt vores individuelle samtale, lægger jeg en plan for den kost, som vil styrke og nære din krop bedst muligt. Hvis det viser sig relevant, suppleres der med tilskud af vitaminer, mineraler, sporstoffer og urter. Derudover vejleder jeg i øvrige livstilsændringer.

Jeg anbefaler minimum 3 konsultationer, så ændringerne bliver fulgt grundigt op, og vi kan foretage eventuelle justeringer, hvilket er vigtigt for at opretholde den nye livsstil. Konsultationerne vil typisk finde sted med 1-2 måneders mellemrum, eller efter behov.

Konsultationerne foregår i et trygt og nærværende rum, og jeg har naturligvis tavshedspligt omkring alle dine forhold.

Booking

Du kan booke konsultationer gennem mig eller Center for Ernæring og Terapi.

Konsultationerne foregår hos:

Center for Ernæring og Terapi
Ryesgade 27, Baghuset, 1. sal
2200 København N

Tlf. 38 33 10 99
Mail: cet@cetcenter.dk

Der er også mulighed for online konsultationer.

Hvad kræver det af dig

Du skal være indstillet på, at livsstilsændringer kan tage tid og kræver en indsats, men vi laver ændringerne i dit tempo og justerer undervejs. Hvis du skal udelukke en given fødevare fra din kost, behøver det ikke nødvendigvis være permanent, men bare for en tid. Når kroppen er kommet i balance, kan du måske introducere fødevaren igen. 

Jeg vil støtte og motivere dig samt introducere nye sunde alternativer, der kan give dig livsglæde og energi.

“Happiness is not something that comes ready-made. It comes from your own actions.”

Dalai Lama

Yoga

Yoga

Jeg har en stor passion for yoga og oplever på egen krop, hvordan øvelserne hjælper mig til at finde ro, balance, selvindsigt, lethed og styrke både fysisk og mentalt. Såfremt det giver mening for dig, vil jeg ud over ernæringsterapien foreslå yoga-, meditations- eller åndedrætsøvelser, som kan bidrage til at regulere din krop.

“The greatest wealth is health”

Virgil

Opskrifter

Nærende og immunstyrkende Hokkaido suppe

(4 personer)

Rig på bl.a. plante proteiner, kostfibre, A og B vitaminer. Ingefær, gurkemeje og hvidløg styrker immunforsvaret og har en antiinflammatorisk virkning. 

1 mellemstort hokkaido græskar

250 g røde linser

3 søde kartofler

3 gulerødder

Frisk ingefær efter smag 

Frisk gurkemeje efter smag

1 løg

Hvidløg efter smag

Urte bouillon

Olivenolie

Topping: Brøndkarse

Kog linserne i separat gryde

Skyl hokkaidoen og skær den midt over. Skær skællen af og fjern kernerne med en ske. Hokkaidoen skæres i grove tern

Gulerødderne og søde kartoflerne skrælles og skæres i grove tern 

Løg, hvidløg, ingefær og gurkemeje hakkes eller rives

Varm olivenolien op i en gryde og sauter grøntsagerne, løg, hvidløg, ingefær og gurkemeje

Hæld vand og urte bouillon i, så det dækker ca. 2/3 af grøntsagerne – du kan altid spæde til senere, alt efter hvor tyk du ønsker suppen

Lad suppen simre under låg ca. 15 minutter til grøntsagerne er møre

Tilsæt linserne

Blend suppen

Smag til og pynt suppen med brøndkarse eller andre krydderurter

Overnight oats

(1 person)

Mættende grød rig på bl.a. sunde fedtsyrer, kostfibre, vitaminer og mineraler.

Matcha har et højt indhold af antioxidanter- herunder også de såkaldte catechiner, som er letoptagelige for kroppen. Matcha fremmer ligeledes koncentrationen og øger fokus.

45g havregryn

1 tsk. chiafrø

1 tsk. hørfrø

1 spsk. kokosmel

1 spsk. solsikkekerner

½ tsk. kardemomme

½ tsk. matcha pulver

2 dl mandelmælk

Du blander det hele og rører godt rundt med en ske. Hæld på glas og dernæst på køl.

Konsistensen er lettere tynd, men den bliver fast under nedkølingen. Den skal stå natten over og er klar næste morgen.

Topping: Bananer og kiwi i skiver samt hakkede mandler.

Chiagrød med matcha te pulver

(4 glas)

Mættende grød rig på bl.a. omega 3 fedtsyrer, proteiner og kostfibre.

Matcha har et højt indhold af antioxidanter- herunder også de såkaldte catechiner og især epigallocatechin, som er letoptagelig for kroppen. Matcha fremmer ligeledes koncentrationen og øger fokus.

Du skal bruge en blender

3 dl mandelmælk (usødet)

3 dl kokos drik

hældes i blenderen

Tilsæt:

6 Spsk. chiafrø

2 tsk. kardemomme

1-2 tsk. matcha-te pulver (efter smag)

Tænd for blenderen og tæl til 20

Rør rundt med en spiseske, hæld på glas og dernæst på køl

Konsistensen er lettere tynd, men den bliver fast under nedkølingen. Den skal stå natten over og er klar næste morgen

Topping: hindbær, blåbær, mandler og ristede kokosflager

Om Bente

Om Bente

  • Ernæringsterapeut DET fra Center for Ernæring og Terapi v/ Mia Damhus og Karen Kaae.
  • Medlem af Danske Ernæringsterapeuter. Titlen ”ernæringsterapeut” er ikke beskyttet, men betegnelsen ”ernæringsterapeut DET” er et kvalitetsmærke, der angiver, at jeg som medlem lever op til specifikke krav vedrørende uddannelse og løbende ajourføring.
  • 300 timer i anatomi, fysiologi og patologi på sygeplejerskeniveau ved læge Ole Købke.
  • Certificeret NLP Coach Practioner fra NLP Huset, Valby.
  • Certificeret børneyogalærer fra LilleYogaHus v/ Emmamaria Vincentz.
  • Registreret Alternativ Behandler (RAB).

Kontakt

Bente Broeng

Center for Ernæring og Terapi 

Ryesgade 27B, 2200 København

e-mail: mail@bentebroeng.dk

mobil: 20675639

CVR-nr.: 40192190